Hvad er demens?
Ordet demens stammer fra latin og betyder væk fra sindet. Det er en tilstand, hvor hjernes mentale funktioner svækkes som følge af sygdom, hvor påvirkninger på hjernen er så udtalte, at det påvirker den ramtes hukommelse samt evne til at klare sig selv i hverdagen.
Demens skyldes ikke alder
Selvom risikoen for demens stiger med alderen, er det en myte, at demens forårsages eller er en naturlig følge af alderdom.
Demens er ikke en specifik sygdom, men er en følgevirkning af andre sygdomme, som medfører demens. Der er mere end 200 forskellige sygdomme, der kan forårsage demens.
De mest frekvente demenssygdomme er fremadskridende, også kaldet degenerative, som betyder at den ramtes tilstand langsomt forværres og vedkommendes behov for hjælp i hverdagen stiger. Den hyppigste årsag til demens er alzheimers sygdom, der er en fremadskridende sygdom og årsag til mere end 60 procent af alle demenstilfælde. Den næst hyppigste gruppe af sygdomme, som kan forårsage demens, er sygdomme i blodårerne. Dette er fx vaskulær demens, også kaldet blodpropsdemens eller kredsløbsbetinget demens, der udgør omkring 20 procent af demenstilfælde.
Alzheimers
Alzheimers er langt den mest almindelige sygdom, som kan forårsage demens, og som udgør over halvdelen af alle demenstilfælde. Det er en biologisk sygdom, som betyder at det ikke blot er de ’synlige’ symptomer, såsom svækkelse af kognitive funktioner, der kan eller skal registreres, men at der ligeledes også kigges på de mikroskopiske forandringer i hjernen, der forekommer ved alzheimers.
Sygdommen forårsager to karakteristiske forandringer i hjernen, der henholdsvis skyldes aflejring af de to proteiner; Beta-amyloid og Tau.
- Beta-amyloid udfælder sig mellem hjernes celler. Det kan skyldes enten en forøget dannelse af proteinet eller en ubalance mellem hjernes forskellige enzymer, som nedbryder Beta-amyloid. Proteinet er skadeligt for nervecellerne og forårsager betændelseslignende forandringer i hjernevævet.
- Tangles er små ’totter’ af snoede tråde af proteinet tau, der sammenfiltres og ophobes i nervecellerne. Når sammenfiltreringerne opstår ødelægger de nervecellernes evne til at kommunikere med hinanden, hvilket til slut resulterer i at nervecellerne forgår.
Sagt med andre ord, så dræber alzheimers sygdom hjernes celler. Det resulterer i at den ramtes hjerne skrumper ind, hvoraf deres kognitive funktioner samt praktiske funktionsevner i hverdagen svækkes.
Hvordan påvirker den mest udbredte demenssygdom – alzheimers – hjernen?
Alzheimers opstår almindeligvis i hippocampus, der er et område af hjernen, der sidder i den mediale tindingelap. Hippocampus er en del af hjernes limbiske system, og spiller en rolle i menneskets indlæring. Det er her hukommelsen og dermed ens minder først formes. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, forsvinder ens evne til at huske, hvad man lavede for bare et øjeblik siden. Fra hippocampus spreder sygdommen sig frem til den forreste del af hjernen; pandelappen, som er det område, der står for logik og logisk tænkning. Herfra vil sygdommen bevæge sig videre og ødelægge hjernens følelsescenter, isselap – det område i hjernen, der regulerer vores følelser. Det er derfor at mange demenspatienter, kan have kraftige humørsvingninger.
Som et af de sidste stadier rammer sygdommen nakkelappen og dermed langtidshukommelsen. Hukommelsen bliver med tiden så dårlig, at man mister evnen til at kunne genkende selv ens nære familiemedlemmer.
Til sidst, efter op mod 8-10 år, rammer sygdommen lillehjernen (cerebellum), som har en essentiel betydning for vores bevægelseskoordination og automatiske funktioner, såsom vores vejrtrækning, hjerterytme, fordøjelse og blodtryk – og patienten til sidst afgår ved døden.
Advarselstegn på demens
Alle kender det med ikke at kunne komme i tanke om et bestemt ord, glemme at svare på en besked eller at tænde for kaffemaskinen. Det er helt normalt. Det som kan være advarselstegn på, at noget er galt, er når man slet ikke kan huske, hvad man foretog sig i morges, navne på nære familiemedlemmer og venner eller helt at glemme ord, for så at erstatte dem med andre ord, der ikke giver mening.
Det er vigtigt at være opmærksom på advarselstegnene på demens, sådan at vedkommende kan få en diagnose og den hjælp samt omsorg, de har brug for.
Herunder kan du se ti advarselstegn på demens:
- Svækket hukommelse
- Besvær med at udføre velkendte opgaver
- Problemer med sproget
- Manglende orientering i tid og sted
- Dårlig eller nedsat dømmekraft
- Problemer med at tænke abstrakt
- Ting placeret/lagt forkerte steder
- Forandringer i humør og adfærd
- Ændringer i personligheden
- Mangel på initiativ
Behandlingsmuligheder
I dag er det ikke muligt at stoppe eller helbrede demenssygdommen, og ’behandlingen’ består derfor af pleje, omsorg og stimulerende aktiviteter. I nogle tilfælde kan der gives medicinsk behandling med antidemens-medicin, for i en periode at kunne forbedre den ramtes funktionsniveau eller forsinke den fremadskridende proces. En patients behandlingsmuligheder afhænger imidlertid i høj grad af, hvilken sygdom, der har forårsaget demensen.
Selvom der ikke er nogen helbredende kur, er det vigtigt at få lidelsen diagnosticeret, fordi symptomerne kan mindskes med pleje og behandling.
Det er vigtigt at give en person med demens nærvær, kommunikation samt stimulerende aktiviteter og fysisk pleje. Tab af funktionsniveau kan vanskeliggøre deltagelse i aktiviteter, og det er derfor vigtigt at vurdere, hvilke aktiviteter samt daglige gøremål, der kan lade sig gøre og giver mening for den enkelte. Med lidt hjælp og støtte kan mange aktiviteter godt lade sig gøre.
Fysisk aktivitet har en positiv indvirkning på vores krop, hjerne og humør, og er derfor en vigtig del af behandlingen for demenssygdom. Det kan eksempelvis være i karakter af motion og leg, hvor fokus er rettet mod stimulering af sanserne, balancen, reaktionsevne samt vågenhed.
Samtidig er det også vigtigt med mental stimulering. Det kan for eksempel være i form af aktiviteter som at lægge puslespil, spille kort eller andre spil, spille musik eller ’hjernegymnastik’.
Demenslinjen
Hvad end du har demens tæt inde på livet – privat eller som fagperson, kan du ringe til Demenslinjen. En demenssygdom kan give anledning til mange spørgsmål og usikkerhed, og det kan derfor være godt at tale med nogen. Demenslinjen kan blandt andet tale med dig om; demenssygdommen, hvor du kan få hjælp, hverdagens svære situationer, sorg og andre følelser, behandling, pleje, omsorg og aflastning, samt jura og rettigheder.
Har du brug for rådgivning, information eller bare nogen til at lytte? Så tøv ikke med at ringe til Demenslinjen på 58 50 58 50. De sidder klar mandag og torsdag klokken 09:00 – 19:00 samt øvrige hverdage klokken 09:00 – 15:00. Du kan finde mere information hos Alzheimerforeningens.