Selvmord og selvmordsforebyggelses dagen samt måneden.

Den 10. september har hvert år siden 2003, hvor mærkedagen først blev etableret, været kendt som verdensdagen for selvmordsforebyggelse. Hvert år samles organisationer og samfund om at fokusere på, hvordan vi kan skabe en verden, hvor færre personer begår selvmord. Formålet med mærkedagen er blandt andet at sætte fokus på problemet, bryde tabuet og samtidig fremhæve det vigtige om, at sætte selvmordsforebyggelse som en prioritet på sundhedsagendaen.

Selvom det er officielt, er den 10. september, der er kendt som mærkedagen for selvmordsforebyggelse, er september måned generelt ligeledes ofte tænkt i selvmordsforebyggelsens navn. Mærkedagen og måneden skaber større opmærksomhed omkring problemet, men ikke desto mindre bør vi have det i tankerne alle årets måneder, og altid være bevidst om, hvor vi kan finde hjælp, støtte samt information.

Hvad er selvmord og selvmordsforsøg?

Selvmord er en bevidst, planlagt handling, en person begår med en intention om, at de ikke overlever og dør.

Et selvmordsforsøg er, når en person udfører handlingen med samme intention, men ikke lykkes. Det kan forstås som en selvskadende handling uden dødelig udgang.

Selvmord ses ofte som den sidste udvej. Når lyset for tunnelen er for langt væk til at kunne anes, og livet føles for uoverskueligt. Det er blandt andet dét syn, som mærkedagen for selvordsforebyggelse ønsker at påvirke, fordi der er hjælp at hente, hvad end du er pårørende, den kriseramte eller blot ønsker information.

Hvem kan opleve selvmordstanker og forsøge at begå selvmord?

Vi kan alle komme i krise eller gennem længere tid blive filtret så meget ind i en eller flere problemstillinger, at det kan svært at se en vej ud, og man kan sagtens opleve intentionsløse selvmordstanker.

Selvom det er muligt for alle at opleve, er der personer, der er i større risiko for at opleve disse tanker og begå selvmord.

Personer med risiko for at forsøge selvmord:

• Personer som har mistet en tæt relation. Det kan fx være en nær ven, kæreste, samlever, ægtefælle eller et barn.
• Pårørende og nære venner til personer, som har begået selvmord.
• Personer, som har et misbrug af fx tabletter, alkohol eller narkotika.
• Personer, som er svært deprimerede. Undersøgelser har vist, at mindst halvdelen af alle personer, der har begået selvmord, har en depression.
• Personer der lider af skizofreni, der er en mental lidelse, der blandt andet kan medføre skræmmende hallucinationer og vrangforestillinger. Vil du læse mere om skizofreni, kan du læse vores artikel derom her:
• Personer som tidligere har forsøgt at begå selvmord.

Selvmord og selvmordsforsøg kan volde seriøse emotionelle og fysiske følgevirkninger. Personer som forsøger at begå selvmord, men overlever, kan opleve alvorlige følgevirkninger, der kan have langtidssigtede konsekvenser for deres helbred. Det er dog langtfra alene den selvmordstruede, som forsøger at eller begår selvmord, der kan blive påvirket. Velbefindende af personens tætte relationer, såsom venner, familie og kollegaer, kan også blive dybt påvirket. Tætte relationer kan opleve chok, vrede, skyldfølelse, symptomer af depression eller angst, og kan selv opleve at få selvmordstanker.

Hvordan kan vi forebygge selvmord?

For at forebygge selvmord og selvmordsforsøg er det vigtigt, at vi er flere, der tager ansvar. Det er uanset om ens relation til den selvmordstruede er af privat eller professionel karakter. Det er vigtigt, at vi har fokus på problemet; at vi har øjnene og ørene åbne hele året, og ikke kun når det er verdensdagens- eller måneden for selvmordsforebyggelse. Dette skal ikke forstås som, at du som mulig pårørende til en kriseramt har ansvaret for vedkommendes velbefindende. Men hvis vi alle er bevidste om mulige advarselssignaler, kan vi hjælpe med at guide den kriseramte til at finde den hjælp, de har brug for, inden det er for sent.

De fleste personer giver advarselssignaler, når de er selvmordstruede eller har selvmordstruende tanker. En af de bedste metoder til at forebygge selvmord, kan derfor være at kende tegnene og vide, hvordan du skal agere. Hvis du mistænker, at en du kender, er selvmordstruet, kan du f.eks. pege dem i retning af alternativer eller steder de kan få hjælp.

Der kan være mange advarselssignaler og det er meget individuelt fra person til person, hvilke signaler de udsender. Advarselssignaler kan fx være i form af følelser, adfærd, forandringer i personlighed samt hverdagshandlinger og udsagn.

Signaler på selvmordsadfærd

Der er forskellige typer af selvmordsadfærd, der kan vise sig på forskellige måder, her er nogle ting, du skal være opmærksom på.

Følelser:

• Stor håbløshed og ensomhed
• Vrede, tab af kontrol
• Udtalt mindreværd
• Stærk skam- og/eller skyldfølelse
• Vedvarende tristhed, angst og/eller vrede

Adfærd:

• Øget forbrug (eller misbrug) af alkohol eller andre rusmidler
• Interesse for døden
• Stærk uro
• Aggression
• Risikoadfærd, tager unødvendige risikoer
• Selvdestruktiv adfærd

Forandringer:

• Bliver manisk, tilbagetrukket eller apatisk
• Koncentrationsbesvær
• Søvnproblemer, øget eller mindsket søvn
• Overspisning eller appetitløshed
• Mistet interesse for venner, familie, hobby, etc.

Udsagn:

• ”Jeg vil ikke mere”
• ”Jeg ville ønske, at jeg aldrig var blevet født”
• ”Jeg kan ikke se nogen pointe med livet”
• ”Alle ville være bedre stillet, hvis jeg ikke var her”

Hvis vi fornemmer eller opfanger signaler for selvmordsadfærd, kan det være utroligt svært at vide eller vurdere, hvordan vi skal agere. Hvis du er i tvivl, kan første skridt være at spørge ind til, hvordan vedkommende har det. Derefter kan du mærke efter, om du mener, at du bør gå videre. Der er altid hjælp at hente, hvad end du er pårørende eller den kriseramte.

Vi kan alle spille en støttende rolle for dem, der oplever selvmordstanker eller for dem der blev berøvet af selvmord, hvad enten det er som et barn, en forælder, en ven, en kollega eller andre relationer.

Hvis du selv har eller kender nogen, der oplever selvmordstanker eller udsender advarselssignaler, skal du aldrig tøve med at række en hånd ud.

Der er hjælp at hente; du er ikke alene.

• Livslinjens telefonrådgivning: 70 201 201 – alle årets dage fra kl. 11-05.
• Livslinjens mailrådgivning: skrivdet.dk– De forsøger at svarer hurtigst muligt, og altid indenfor en uge.
• Kompetencecenter for selvmordsforebyggelse for voksne over 18 år: 38 64 18 00 – hverdage mellem kl. 08:30-15:00
• Klinik for selvmordsforebyggelse for børn og unge: 40 12 98 50 (hverdage kl. 09:00-14:00)