Ordet demens stammer fra latin og betyder væk fra sindet. Det er en tilstand, hvor hjernes mentale funktioner svækkes som følge af sygdom, hvor påvirkninger på hjernen er så udtalte, at det påvirker den ramtes hukommelse samt evne til at klare sig selv i hverdagen.
Selvom risikoen for demens stiger med alderen, er det en myte, at demens forårsages eller er en naturlig følge af alderdom.
Demens er ikke en specifik sygdom, men er en følgevirkning af andre sygdomme, som medfører demens. Der er mere end 200 forskellige sygdomme, der kan forårsage demens.
De mest frekvente demenssygdomme er fremadskridende, også kaldet degenerative, som betyder at den ramtes tilstand langsomt forværres og vedkommendes behov for hjælp i hverdagen stiger. Den hyppigste årsag til demens er alzheimers sygdom, der er en fremadskridende sygdom og årsag til mere end 60 procent af alle demenstilfælde. Den næst hyppigste gruppe af sygdomme, som kan forårsage demens, er sygdomme i blodårerne. Dette er fx vaskulær demens, også kaldet blodpropsdemens eller kredsløbsbetinget demens, der udgør omkring 20 procent af demenstilfælde.
Alzheimers er langt den mest almindelige sygdom, som kan forårsage demens, og som udgør over halvdelen af alle demenstilfælde. Det er en biologisk sygdom, som betyder at det ikke blot er de ’synlige’ symptomer, såsom svækkelse af kognitive funktioner, der kan eller skal registreres, men at der ligeledes også kigges på de mikroskopiske forandringer i hjernen, der forekommer ved alzheimers.
Sygdommen forårsager to karakteristiske forandringer i hjernen, der henholdsvis skyldes aflejring af de to proteiner; Beta-amyloid og Tau.
Sagt med andre ord, så dræber alzheimers sygdom hjernes celler. Det resulterer i at den ramtes hjerne skrumper ind, hvoraf deres kognitive funktioner samt praktiske funktionsevner i hverdagen svækkes.
Alzheimers opstår almindeligvis i hippocampus, der er et område af hjernen, der sidder i den mediale tindingelap. Hippocampus er en del af hjernes limbiske system, og spiller en rolle i menneskets indlæring. Det er her hukommelsen og dermed ens minder først formes. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, forsvinder ens evne til at huske, hvad man lavede for bare et øjeblik siden. Fra hippocampus spreder sygdommen sig frem til den forreste del af hjernen; pandelappen, som er det område, der står for logik og logisk tænkning. Herfra vil sygdommen bevæge sig videre og ødelægge hjernens følelsescenter, isselap – det område i hjernen, der regulerer vores følelser. Det er derfor at mange demenspatienter, kan have kraftige humørsvingninger.
Som et af de sidste stadier rammer sygdommen nakkelappen og dermed langtidshukommelsen. Hukommelsen bliver med tiden så dårlig, at man mister evnen til at kunne genkende selv ens nære familiemedlemmer.
Til sidst, efter op mod 8-10 år, rammer sygdommen lillehjernen (cerebellum), som har en essentiel betydning for vores bevægelseskoordination og automatiske funktioner, såsom vores vejrtrækning, hjerterytme, fordøjelse og blodtryk – og patienten til sidst afgår ved døden.
Alle kender det med ikke at kunne komme i tanke om et bestemt ord, glemme at svare på en besked eller at tænde for kaffemaskinen. Det er helt normalt. Det som kan være advarselstegn på, at noget er galt, er når man slet ikke kan huske, hvad man foretog sig i morges, navne på nære familiemedlemmer og venner eller helt at glemme ord, for så at erstatte dem med andre ord, der ikke giver mening.
Det er vigtigt at være opmærksom på advarselstegnene på demens, sådan at vedkommende kan få en diagnose og den hjælp samt omsorg, de har brug for.
Herunder kan du se ti advarselstegn på demens.
I dag er det ikke muligt at stoppe eller helbrede demenssygdommen, og ’behandlingen’ består derfor af pleje, omsorg og stimulerende aktiviteter. I nogle tilfælde kan der gives medicinsk behandling med antidemens-medicin, for i en periode at kunne forbedre den ramtes funktionsniveau eller forsinke den fremadskridende proces. En patients behandlingsmuligheder afhænger imidlertid i høj grad af, hvilken sygdom, der har forårsaget demensen.
Selvom der ikke er nogen helbredende kur, er det vigtigt at få lidelsen diagnosticeret, fordi symptomerne kan mindskes med pleje og behandling.
Det er vigtigt at give en person med demens nærvær, kommunikation samt stimulerende aktiviteter og fysisk pleje. Tab af funktionsniveau kan vanskeliggøre deltagelse i aktiviteter, og det er derfor vigtigt at vurdere, hvilke aktiviteter samt daglige gøremål, der kan lade sig gøre og giver mening for den enkelte. Med lidt hjælp og støtte kan mange aktiviteter godt lade sig gøre.
Fysisk aktivitet har en positiv indvirkning på vores krop, hjerne og humør, og er derfor en vigtig del af behandlingen for demenssygdom. Det kan eksempelvis være i karakter af motion og leg, hvor fokus er rettet mod stimulering af sanserne, balancen, reaktionsevne samt vågenhed.
Samtidig er det også vigtigt med mental stimulering. Det kan for eksempel være i form af aktiviteter som at lægge puslespil, spille kort eller andre spil, spille musik eller ’hjernegymnastik’.
Hvad end du har demens tæt inde på livet – privat eller som fagperson, kan du ringe til Demenslinjen. En demenssygdom kan give anledning til mange spørgsmål og usikkerhed, og det kan derfor være godt at tale med nogen. Demenslinjen kan blandt andet tale med dig om; demenssygdommen, hvor du kan få hjælp, hverdagens svære situationer, sorg og andre følelser, behandling, pleje, omsorg og aflastning, samt jura og rettigheder.
Har du brug for rådgivning, information eller bare nogen til at lytte? Så tøv ikke med at ringe til Demenslinjen. De sidder klar mandag og torsdag klokken 09:00 – 19:00 samt øvrige hverdage klokken 09:00 – 15:00.
Den 10. september har hvert år siden 2003, hvor mærkedagen først blev etableret, været kendt som verdensdagen for selvmordsforebyggelse. Hvert år samles organisationer og samfund om at fokusere på, hvordan vi kan skabe en verden, hvor færre personer begår selvmord. Formålet med mærkedagen er blandt andet at sætte fokus på problemet, bryde tabuet og samtidig fremhæve det vigtige om, at sætte selvmordsforebyggelse som en prioritet på sundhedsagendaen.
Selvom det officielt, er den 10. september, der er kendt som mærkedagen for selvmordsforebyggelse, er september måned generelt ligeledes ofte tænkt i selvmordsforebyggelsens navn. Mærkedagen og måneden skaber større opmærksomhed omkring problemet, men ikke desto mindre bør vi have det i tankerne alle årets måneder, og altid være bevidst om, hvor vi kan finde hjælp, støtte samt information.
Selvmord er en bevidst, planlagt handling, en person begår med en intention om, at de ikke overlever og dør.
Et selvmordsforsøg er, når en person udfører handlingen med samme intention, men ikke lykkes. Det kan forstås som en selvskadende handling uden dødelig udgang.
Selvmord ses ofte som den sidste udvej. Når lyset for tunnelen er for langt væk til at kunne anes, og livet føles for uoverskueligt. Det er blandt andet dét syn, som mærkedagen for selvmordsforebyggelse ønsker at påvirke, fordi der er hjælp at hente, hvad end du er pårørende, den kriseramte eller blot ønsker information.
Hvem kan opleve selvmordstanker og forsøge at begå selvmord?
Vi kan alle komme i krise eller gennem længere tid blive filtret så meget ind i en eller flere problemstillinger, at det kan svært at se en vej ud, og man kan sagtens opleve intentionsløse selvmordstanker.
Selvom det er muligt for alle at opleve, er der personer, der er i større risiko for at opleve disse tanker og begå selvmord.
Selvmord og selvmordsforsøg kan volde seriøse emotionelle og fysiske følgevirkninger. Personer som forsøger at begå selvmord, men overlever, kan opleve alvorlige følgevirkninger, der kan have langtidssigtede konsekvenser for deres helbred. Det er dog langtfra alene den selvmordstruede, som forsøger at eller begår selvmord, der kan blive påvirket. Velbefindende af personens tætte relationer, såsom venner, familie og kollegaer, kan også blive dybt påvirket. Tætte relationer kan opleve chok, vrede, skyldfølelse, symptomer af depression eller angst, og kan selv opleve at få selvmordstanker.
For at forebygge selvmord og selvmordsforsøg er det vigtigt, at vi er flere, der tager ansvar. Det er uanset om ens relation til den selvmordstruede er af privat eller professionel karakter. Det er vigtigt, at vi har fokus på problemet; at vi har øjnene og ørene åbne hele året, og ikke kun når det er verdensdagens- eller måneden for selvmordsforebyggelse. Dette skal ikke forstås som, at du som mulig pårørende til en kriseramt har ansvaret for vedkommendes velbefindende. Men hvis vi alle er bevidste om mulige advarselssignaler, kan vi hjælpe med at guide den kriseramte til at finde den hjælp, de har brug for, inden det er for sent.
De fleste personer giver advarselssignaler, når de er selvmordstruede eller har selvmordstruende tanker. En af de bedste metoder til at forebygge selvmord, kan derfor være at kende tegnene og vide, hvordan du skal agere. Hvis du mistænker, at en du kender, er selvmordstruet, kan du f.eks. pege dem i retning af alternativer eller steder de kan få hjælp.
Der kan være mange advarselssignaler og det er meget individuelt fra person til person, hvilke signaler de udsender. Advarselssignaler kan fx være i form af følelser, adfærd, personlige forandringer samt hverdagshandlinger og udsagn.
Følelser:
Adfærd:
Forandringer:
Udsagn:
Hvis vi fornemmer eller opfanger signaler for selvmordsadfærd, kan det være utroligt svært at vide eller vurdere, hvordan vi skal agere. Hvis du er i tvivl, kan første skridt være at spørge ind til, hvordan vedkommende har det. Derefter kan du mærke efter, om du mener, at du bør gå videre. Der er altid hjælp at hente, hvad end du er pårørende eller den kriseramte.
Vi kan alle spille en støttende rolle for dem, der oplever selvmordstanker eller for dem, der blev berøvet af selvmord, hvad enten det er som et barn, en forælder, en ven, en kollega eller andre relationer.
Hvis du selv har eller kender nogen, der oplever selvmordstanker eller udsender advarselssignaler, skal du aldrig tøve med at række en hånd ud.
Der er hjælp at hente; du er ikke alene.
Vores kunders sundhed er i højsæde når vi udvikler og forbedrer vores produkter. Derfor kan du være helt sikker på, at du får kvalitetsprodukter, som er certificeret høj standard.
Vi ved, at de råmaterialer, der indgår i vores produkter, har en belastning på vores miljø. Vores høje standarder og kvalitet er dog meget vigtige for os, og for at kunne sikre din sundhed og de reneste produkter, har vi valgt at vores æsker udelukkende består af nye råmaterialer. På den måde sikrer vi at du står med et produkt i hånden, du uden tøven kan bruge til at opbevare dine piller i, som kan klare den daglige brug og slid – og som kan holde i mange år fremover.
Ved at bruge rene og nye råvarer…
BPA er en forkortelse, der står for bisphenol A, som er et industrielt kemikalie, der siden 1950’erne har været brugt i diverse forbruger- og plastikprodukter, såsom mad- og drikkevarebeholdere.
Omtrent 66% af BPA-forbruget går til fremstillingen af polycarbonat-plast (PC), som er en let, gennemsigtig og brudsikker plast, der tillige kan tåle høje temperaturer og yder forrygende elektrisk modstand. Derfor bruges det til en bred vifte af hverdagsforbrugerprodukter.
Når BPA-beholdere fremstilles og BPA omformes til plast, er det ikke alt af kemikaliet, som absorberes ind i plasten. Derfor bliver der en lille overskudsrest tilbage, som ved brug blander sig med beholderens indhold – som mad og drikke.
Forskning har påpeget, at eksponering til BPA er en bekymring, fordi det kan have negative betydninger for dit helbred. For eksempel har studier anført en plausibel sammenhæng mellem BPA og hjertesygdomme samt type 2 diabetes, idet de fremlagde, at personer med høje BPA-niveauer, har større risiko for forhøjet blodtryk.
Bisphenol siges at imitere strukturen og funktionen af hormonet østrogen. Det vil sige, at BPA kan binde sig til hormonets receptorer og influere kropslige processor, herunder fosterudvikling, vækst, cellereparation, reproduktion og energi niveauer.
Yderligere har WHO reporteret, at BPA-niveauer var op til otte gange lavere hos ammede babyer som hos babyer, der var blevet madet med flydende formel fra BPA-indeholdende flasker.
Vores beslutning om at benytte nye råvarer i produktionen af vores æsker betyder ligeledes at …
Ftalater er en overordnet betegnelse for en gruppe stoffer med samme grundstruktur, som anvendes grundet dets blødgørende effekt. Stofferne er en farveløs og vandopløselig væske, som primært anvendes i PVC-plast og forekommer i næsten alle tænkelige bøjelige plastprodukter. Herunder eksempelvis forbrugerprodukter som sexlegetøj, ledninger samt haveslanger og ligeledes møbler og medicinsk udstyr.
Fordi ftalater er vandopløselige, afgives de konstant fra materialet og/el. produktet over tid. Det kan for eksempel afgives og optages ved direkte hudkontakt, men kan ligeledes binde sig til overflader i hjemmet og i støvpartikler, når de afgives. Ftalater spredes derfor i sine omgivelser og kan både indåndes og indtages. Det er dog den direkte kontakt, der er den mest risikofyldte.
Eftersom ftalater er en samlet betegnelse, adskiller de forskellige ftalater sig fra hinanden og det er ikke alle, som klassificeres som værende farlige. Studier har dog vist, at ftalater er problematiske, idet de kan have negative virkninger på mennesker, dyr og miljøet.
Ftalater kan blandt andet være hormonforstyrrende. Det er eksempelvis blevet bevist, at ftalater påvirker østrogen og vores forplantningsevne. Det er yderligere konstateret, at det også forårsager hormonelle forstyrrelser hos fisk, padder og krybdyr, som antages at være grundet ftalater, der render ud i spildevandet og heraf forurener miljøet.
Ovenstående er nogle af grundende til, hvorfor vi hos Kibodan fuldstændigt undviger brugen af ftalater.
… at tage aktive beslutninger og kontinuerligt undersøger mulighederne for at mindske vores miljøbelastning, uden at gå på kompromis med din sundhed. Derfor holder vi os kontinuerligt opdaterede på nye muligheder for at genanvende og at benytte genanvendte materialer i vores produkter.
Derfor består vores vinyl-omslag i dag af mindst 10% genanvendt spild-materiale fra produktionen. Indenfor de kommende måneder vil de bestå af mellem 40%-60% genanvendt materiale.
Teknologien tillader os på nuværende tidspunkt ikke at anvende post-consumer spildplast, da det ikke kan sikres, at det vil blive BPA- og Ftalat-fri, og heller ikke, at kvaliteten og holdbarheden kan opnå vores ønskede kvalitet og standard.
Som forbruger kan du være med til at sikre en mere cirkulær økonomi ved at sende dine æsker til genanvendelse som hård plast. På den måde kan vores æsker indgå i produktionen af andre produkter.
Stress er en normal menneskelig reaktion og det
er sikkert at sige; alle vil med al sandsynlig opleve stress mindst en gang i
deres livstid – mere sandsynligt op til flere gange. Det er uimodsigeligt,
livet er fyldt med stress. Kroppen er faktisk designet til at opleve stress,
reagere og overkommet det. Stress kommer i utallige forme, grader og har mange
faktorer, da det kan være kort- eller langsigtet, indre og ydre. Alt varierer
fra person til person. Stressorer, eller udløsere, kan være begivenheder eller
vilkår i dine omgivelser, og når de udløses, producerer din krop fysiske og psykiske
respons.
Alle oplever forskellige stresssymptomer i
varierende grad. Nogle får fysiske symptomer, mens andre får psykiske
symptomer, hvor andre kan opleve adfærdsmæssige ændringer. Stresssymptomer kan
starte småt ud, i en lav grad – såsom hovedpine eller noget lignende. Dog kan
det udvikle sig over tid og føre til mere alvorlige og langvarige symptomer.
Det betyder at et småt fysisk symptom kan udvikle sig og blive til
adfærdsmæssige ændringer og psykiske symptomer.
Din krop er et kompliceret koncept med mange
funktioner og systemer. Et af dem, er det autonome nervesystem. Dette system
regulerer kroppens indre funktioner, både under hvile samt aktivitet.
Eksempelvis kontrollerer det din vejrtrækning, din hjerterytme og synsændringer,
for bare at nævne et par stykker. Du er nok kendt med udtrykket ”fight-or
flight” [Kæmp eller flygt]. Det er et indbygget fysisk stressrespons,
som hjælper din krop i stressede situationer.
Som nævnt foroven kan stress både være kort- og
langsigtet. Langsigtet stress, også kendt som kronisk stress, er en
kontinuerlig aktivering af din krops stressresponser. Som utvivlsomt vil slide
din krop både psykisk, fysisk og adfærdsmæssigt. Betydende at symptomerne vil
opstå og udvikle sig.
Stress er ikke målbart ud fra tests. Det er subjektivt og kun personen som oplever det, kan afgøre stressens tilstedeværelse samt dens alvorlighed. Stress er, som førnævnt, en normal menneskelig reaktion. Betydende at stress er en naturlig del af livet, og hvis det begynder at have en negativ effekt dig og på dit daglige liv, bør du søge professionel hjælp. En læge, psykolog eller andet sundhedspersonale vil måske benytte spørgeskemaer for at prøve at forstå din stress og dens effekt, men der er ikke en specifik test, som kan diagnosticere stress.
Der er ikke en definitiv behandling for stress. Dog er der flere metoder, der kan være behjælpelige, men det er meget individuelt hvad der hjælper. De bedst kendte ’behandlinger’ inkluderer bl.a.:
At snakke med en professionel kan give dig redskaberne til at bearbejde og håndtere din stress, på en sund måde. Du kan opnå mere forståelse overfor dine egne tanker, følelser og stressorer. Nogle former for snak / samtale ’behandling’
Der er ikke noget medicin specielt udviklet til stress. Dog er der nogle alternativer til rådighed, som meget muligt kan hjælpe med at reducere og styre dine symptomer. Eksempelvis:
Hvis du føler dig overvældet, har usunde håndteringsmekanismer, såsom dem nævnt foroven, har tanker om selvskade eller har oplevet et eller flere symptomer og dette er begyndt at have en negativ effekt på din livskvalitet, så tøv aldrig med at række ud, tage kontakt til din læge eller andre medicinske professionelle.
Livslinjens telefonrådgivning – 70 201 201
Sct. Nicolai Tjenesten – 70 12 01 10
Alarmcentralen – 112
Megamax No. 1 Classic er vores nuværende største uge sæt på markedet. Ugesættet består af otte pilleæsker – en til hver dag i ugen + en ekstra. Megamax er, ligesom som vores andre produkter, designet til at gøre dit daglige indtag af medicin hurtig håndterbar og overskuelig. Sættet er yderst brugervenligt, fordi det forsyner dig med en enkel måde, at opbevare og organisere din medicin på. Megamax Classic er det ideelle valg hvis du bruger et omfangsrigt antal piller om ugen, eller hvis dine piller er i den større ende.
Hver pilleæske er inddelt i fire rum, som er påtrykt ’Morgen, Middag, Aften, Nat’, så du ubesværet og nemt kan få et overblik over din daglige medicin.
Pilleæskerne er samlet i en robust kassette, der er sikret med Velcro lukning, så den er praktisk at tage under armen når du rejser. Skal du på en endagstur? Sættet inkluderer også et ét-styks etui til transport af enkelte æsker.
Størrelsen på Megamax er også handy når det kommer til dyr, fordi de store rum imødekommer deres ofte store pille størrelser. Sættets markerede sektioner gør det nemt for dig at kontrollere, så du let kan bevare overblikket over deres medicin indtag. Det er så nemt at de næsten kan klare det selv – hvis bare de havde tommelfingre. Uanset om du har behov for at systematisere din egen, din families, klienters eller dyrs medicin. Så får du et simpelt og dog holdbart system, som vil hjælpe dig med at holde styr på alt.
Ønsker du at købe en til personligt brug, til arbejde eller at videre sælge dem til dine kunder (i butik eller web shop)? Så kontakt os på kontakt@kibodan.dk for flere informationer.
PTSD er en forkortelse af den forholdsvis langvarige, og ofte kroniske, tilstand posttraumatiske stressforstyrrelser, som er en stressreaktion på svære psykiske belastninger. Det kendetegnes ved, at man igen og igen genoplever traumatiske hændelser gennem flashbacks når man er vågen eller i form af drømme/mareridt når man sover. Folk med PTSD døjer derfor også ofte med irritabilitet, søvn- og koncentrationsbesvær samt svækket hukommelse og humørsvingninger. Forholdet mellem den ramte og deres pårørende bliver ofte påvirket.
PTSD kan komme i forskellige grader og det er derfor forskelligt fra person til person hvor ofte, hvor mange samt i hvilken grad symptomerne indtræder.
Tilstanden opstår som regel efter meget voldsomme hændelser hvori man har følt magtesløshed, intens angst, stærk rædsel eller lignende – enten for sit eget liv eller andres. Lidelsen bliver ofte forbundet med soldater og krig, men kan også sagtens opstå efter andre traumatiserende oplevelser. Dette kunne f.eks. være ekstreme naturkatastrofer, ulykker, røveri, overgreb, voldtægt samt andet vold og tortur.
Der er flere forskellige behandlingsformer og det er ikke sikkert, at hvad der virker for én vil virker for alle. Først og fremmest er det dog helt essentielt at få skabt trygge rammer omkring behandlingen, og i patientens liv.
Groft sagt kan man sige at behandlingen kommer i to faconer – psykologisk og medicinsk. Derefter kan man så dykke ned i dem enkeltvis og se nærmere på dem.
En af de psykologiske behandlinger kunne fx være eksponeringsterapi, hvor patienten skal genopleve den traumatiske oplevelse – først i tankerne og senere i virkeligheden – under kontrollerede forhold. Målet med dette er, at patienten gradvist får mindsket angsten og dermed øge handlefriheden.
Der findes på nuværende tidspunkt ikke en fuldendt eller komplet helbredende medicin mod PTSD, men der er flere, som har en positiv effekt og kan lindre symptomerne. Antidepressive medikamenter er operationelle, fordi de kan nedtone genoplevelsen (flashbacksene) af hændelsen og hermed afdæmpe angsten, den psykiske smerte og evt. kropslige gener linket til dem.
I forlængelse af medicinske behandlinger, er benzodiazepiner ligeledes en mulighed. Disse har en dokumenteret effektiv angstdæmpende effekt. Dog er der stor risiko for at blive tilvænnet til dem over længere tids brug – betydende at man kan blive afhængig hvilket kan være skadeligt på længere sigt. Benzodiazepiner burde derfor kun blive anvendt i kortere forløb.
PTSD kan påvirke din livskvalitet og gøre ting, som er hverdagsting for andre, til en daglig byrde. Det kunne bl.a. være at huske vitaminer eller piller. Kibodan har udviklet pilleæsker, som gør det nemt og overskueligt at få styr på sin medicin. Pilleæskerne er organiseret med ugedage samt tidspunkter på dagen og kan hermed hjælpe med at holde overblik.
Juni er national PTSD-bevidsthedsmåned og Kibodan ønsker derfor, at hjælpe med at rejse opmærksomhed omkring lidelsen. Hvis du oplever symptomer på PTSD så kontakt din læge, så du kan få den hjælp du fortjener.
Kilder:
https://psykiatrifonden.dk/diagnoser/ptsd
https://netdoktor.dk/sygdomme/fakta/posttraumatisk_stress.htm
OCD, som står for Obsessive-Compulsive Disorder, på dansk også kaldet tvangstilstand, er karakteriseret ved en tilstedeværelse af tvangstanker og/eller tvangshandlinger. OCD findes i forskellige grader. Nogle har lette OCD-symptomer og lever stort set et normalt liv, hvorimod andre har invaliderende symptomer, der gør det umuligt at leve et normalt liv.
Der er ikke fundet en bestemt årsag til, hvorfor nogle udvikler OCD, meget tyder dog på, at det skyldes en neurobiologisk lidelse i hjernen. Forbindelsen mellem pandelapperne og basalganglier i hjernen er forstyrret, hvilket påvirker signalstoffet serotonin. Forskere mener også, at sociale og psykologiske faktorer spiller en rolle i udviklingen af OCD, så vel som stressfaktorer. Der er også en højere risiko for at udvikle OCD, hvis der allerede er nogen i familien, der har det, specielt hvis det er en i nærmeste familie.
Hvis OCD ikke bliver behandlet, kan det udvikle sig til en kronisk lidelse. Men med rette behandling er det muligt at reducere symptomerne eller komme helt af dem. Indtil videre er det behandlingen via Kognitiv Adfærdsterapi, der har vist sig at være den bedste og mest effektive behandling.
Ved sværere OCD-tilstande kan det være nødvendigt at kombinere terapien med antidepressiv medicin.
Omkring 100.000 danskere lider af OCD, hvilket svarer til ca. 2% af befolkningen. Fordelingen mellem kvinder og mænd er stort set den samme.
Lidelsen opstår oftest i barndommen. Drenge/mænd bliver oftest diagnoseret i en alder af 9-15 år og piger/kvinder bliver ofte diagnoseret senere, i en alder af 20-29 år.
Mange med OCD føler, at deres tanker er dårlige eller onde og dermed tror de, at det betyder, at de er dårlige eller onde mennesker. Og fordi de tænker dette om dem selv, tror de også, at hvis andre vidste, at man gik med sådan nogle tanker, ville de ikke bryde sig om en og derfor distancerer de sig selv. Derfor føler de med OCD sig ofte isoleret og ensomme og denne ensomhed indebærer angst samt skyld- og skamfølelse.
Der er derfor mange, der får en depression på baggrund af deres ensomhed og forpinthed, idet de ikke får det bedre af de tvangshandlinger, de udfører, samt at de føler, at de ikke kan tale med nogen om det, fordi ingen ville kunne forstå.
OCD-foreningen gør i dag meget for at hjælpe folk med OCD og deres pårørende med bl.a. telefonrådgivning, cafeer og selvhjælpsgrupper. De har også et samarbejde med andre organisationer, såsom Depressionsforeningen og Angstforeningen.
Mange der lider af OCD føler en stor nødvendighed til at organisere sine ting i en bestemt orden, såsom tøj efter farver i klædeskabet, CD’er eller bøger efter alfabetisk rækkefølge osv. Kibodans pilleæsker er organiseret med ugedagene samt tidspunkter på dagen. Dette gør det nemt at organisere piller og det kan dermed hjælpe en, der har OCD til at kunne tage sin daglige dosis uden at skulle bekymre sig om orden på den.
https://altompsykologi.dk/2017/08/ocd/
https://netdoktor.dk/sygdomme/fakta/tvangssymptomer.htm
https://www.angstforeningen.dk/index.php?page=ocd
https://ocd-foreningen.dk/om-ocd-foreningen/vi-tilbyder/
Medical non-adherence, også kaldt non-compliance, er et voksende problem, hvor patienten ikke tager deres medicin som ordineret 1. Non-adherence resulterer i ca. 290 milliarder dollars, i unødvendige medicinske og hospital omkostninger, bare i USA. Dette medfører en stor belastning på sundhedsplejen 2.
Når en patient får receptpligtig medicin, er det kun 50%, der tager deres medicin som ordineret 3. Dette ses i et canadisk studie, hvor 15.000 patienter modtog 37.000 nye recepter over 3 år. Det resulterede i at det kun var 31% af alle nye recepter, der blev fyldt inden for de første 9 måneder 4.
Statistikken viser kun en lille del af de problemer der belaster sundhedsplejen i dag.
For at bidrage til bekæmpelsen af denne voksende udvikling, er patienterne tildelt et system, som Kibodans produkter, der hjælper dem med at organisere deres medicin. Der er en printet label på produkterne, der viser hvad tid du skal tage din medicin, og hvornår. Denne løsning er den mest simple og sikre måde at dosere medicin på, så du er sikker på at tage den rigtige medicin, på det rigtige tidspunkt. Det er vigtigt for os, at patienterne får et system, så de kan forsikre deres familie og venner, at man tager den rigtige medicin på det rigtige tidspunkt.
I en rapport fra sundheds– og ældre ministeriet viser resultaterne, at omkring 10-15% af patienter mellem 65 og 74, tager mere end 10 forskellige stykker medicin om året5. Patienten er ansvarlige for at tage deres egen medicin, og den typiske grund for ikke at tage deres medicin, er glemsomhed. Det er hos de ældre, at der bliver begået flest fejl vedrørende medicin, fordi medicinen har bivirkninger der modarbejder ens andet medicin.
Med Kibodans produkter, kan din læge dosere din medicin sikkert, og du kan tage den med dig overalt. Dit lokale apotek kan også give dig yderligere information om din medicin, og give dig rådgivning til hvordan du skal opbevare og tage din medicin.
Hjælp os med at stoppe medical non-compliance, og få den rigtige doseringsæske der passer dine behov.
”Ja, jeg kan mærke, at der er en udfordring med, ikke ligefrem forkert medicinering, men udfordringer om de overhovedet får deres medicin fra læge, altså en blanding mellem os (hjemmeplejen red.), læge og apotek. Så kommer medicinen ikke ud i rigtig tid, eller ikke bliver leveret i et par dage” (Jannik, 24 år, kommunale hjemmepleje, Rødovre kommune)
Hvor ligger problemerne ved forkert medicinering, eller de såkaldte utilsigtede hændelser, i den kommunale hjemmepleje?
Ligger problemerne hos kommunikationen mellem læge, apotek og hjemmeplejen? Er det mangel på medicin i hjemmene? Eller det en helt tredje ting?
Utilsigtede hændelser er klassificeret som fejl, der opstår ved plejningen af patienter. Dette er mere præcist beskrivelsen ”Når noget ikke går som forventet”1. Det er et hyppigt tilfælde i den kommunale hjemmepleje. Så meget, at der i perioden fra september 2010 til april 2012 er meddelt 25.331 utilsigtede hændelser der omhandlede medicinering 2. Af disse utilsigtede hændelser var 5029 fordelt over i hjemmeplejen. Hvad er disse utilsigtede hændelser så? Og hvorfor sker de?
I rapporten ”Medicinering i hjemmeplejen og plejebolig”, der konkluderede, at der var 5029 utilsigtede hændelser i hjemmeplejen i perioden, så var ca. 3121 af disse hændelser i forbindelse med forkert dosis/tidspunkt/frekvens/ikke givet 3. Er der i stedet mangel på overblik?
I en rapport fra Ældreministeriet, konkluderede de, at 10-15% af patienter i alderen 65-74 år tager mere end 10 forskellige medikamenter, og det kan derfor være svært at holde styr på alt medicinen. Er dette grunden til de store fejl? Er det fordi der ikke er nok overblik, eller orden?
Men nu har kommunerne taget sagen i egen hånd. ”I sikre hænder” er et projekt, der blev startet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Sundheds- og Ældreministeriet og KL. Pilotprojektet bestod af fem kommuner, der skulle forsøge at forbedre plejen med fokus på at reducere tryksår, medicinfejl, fald og infektioner. Projektet har siden 2013 set positive resultater 4. Det er planen at lignende positive resultater skal forekomme ved de nye tilhørende 13 kommuner, der er kommet til projektet i 2016. 5
Kibodan mener, at det skal være sikkert at være patient i Danmark og støtter op om projekt ”I sikre hænder”. Derfor leverer vi vores Medimax på tværs af landet, til den kommunale hjemmepleje.
Med de gennemsigtige rum og robuste cover, gør Kibodan det nemt for hjemmeplejen at dosere medicin til deres borgere, og sørge for at undgå medicinfejl.
