Søg
Close this search box.
Brystkraft

Man kan godt leve med den og leve i den

Kan du præsentere dig selv og fortælle, hvordan du fik din sygdom?

Jeg hedder Vibeke, og er en årgang 1966. Jeg fik konstateret brystkræft sidste sommer (2017).
Jeg opdagede selv knuden i mit venstre bryst og gik til lægen. Allerede dagen efter ringede de fra Rigshospitalet og gav mig en tid til mammografi. Lægen var ikke i tvivl om, at jeg havde brystkræft, men hun var i tvivl om, jeg havde en stor eller tre små kræftknuder.

Hvordan reagerede du?

Det er jo forfærdeligt besked at få, for på det tidspunkt vidste jeg jo ikke, hvor slemt det var, og hvilken type brystkræft jeg havde. Det fik jeg først svar på ca. 14 dage efter, da de havde dyrket biopsien. Der er mange forskellige slags brystkræft, og min var hormonfølsom. Beskeden fra lægen var, at jeg skulle have  fjernet mit venstre bryst. Det er frygteligt at få sådan en besked, ens korthus vælter, fordi det kan være en dødelig sygdom.

Hvordan var det for dine pårørende?

Min mand har været outstanding good. Selvfølgelig har han da også haft sine nedture og været bange, men han har hele tiden bevaret håbet og troen på, at jeg nok skulle blive kræftfri, og at vi nok skulle komme igennem det. Han har været der for mig hele vejen igennem og været med til stort set samtlige besøg på Rigshospitalet.

Alle vores 5 unger har også været fantastiske og været med i hele forløbet, og de har også troet på, at jeg ville komme igennem det. Det eneste, de har forlangt, er, at vi ingen hemmeligheder havde. De ville vide, hvordan det var fat. Men selvfølgelig har der været bekymringer og især for mine forældre. Jeg er jo stadig deres lille pige.

Hvor lang tid har du været i behandling?

Jeg blev opereret i august (2017) herefter kemo, og til slut stråler, som jeg afsluttede i februar. Operationen var det mindste i forløbet, kemobehandlingerne var hårde at komme igennem, men inden jeg fik set min om, var strålebehandlingen også slut.

Hvordan har du det nu?

Min dagligdag fungerer fint. Jeg har det godt. Jeg er jo fysisk rørig, og jeg har ikke nogen synderlige skavanker. Men bekymringen, den fralægger man sig jo aldrig, og det tror jeg gælder alle alvorlige sygdomme.

At få fjernet brystet har været det mindste, men det psykiske fyldt i starten rigtig meget, bl.a. døden, børn, mand, familie & venner, men på et tidspunkt tog jeg en beslutning: Jeg forestillede mig, at jeg havde en stor kommode med skuffer med tanker inde i mit hoved. På den måde kunne jeg beslutte, hvilke skuffer jeg ville lukke.

Den skuffe med tanker om død og begravelse og den slags har jeg lukket for altid. Ellers kan jeg ikke leve. Jeg har gudskelov en skøn familie, en dejlig mand og børn, gode venner og veninder, som jeg har kunnet tale med. Og så har det selvfølgelig også givet mig meget at være med i Krop og kræft.

 Hvordan lever du dit liv nu?

Jeg skal jo mærke, at jeg er i live, og jeg elsker livet. Det er det vigtigste. Det er ikke sådan, at jeg vælter mig i røde bøffer hver dag, og det har jeg nu aldrig gjort. Jeg drikker måske ikke så meget alkohol som tidligere. Men ellers lever jeg stort set, som jeg gjorde før, jeg fik konstateret brystkræft.

Er du bange for at sygdommen kommer tilbage?

Ja, den risiko er der jo. Hvis den skulle komme tilbage, så gør det jo ikke noget, hvis den venter 25 år. 98 % af de kvinder som har brystkræft er i live efter det første år, og efter 5 år er det 87%. Jeg satser selvfølgelig på, at jeg er en del af de 87% om 5 år. Så tager vi den derfra. Gudskelov bliver lægeverdenen dygtigere og dygtigere, og det er vigtigt med forskning for at bekæmpe kræft.

Føler du, at det er et valg, at lade sygdommen definere en?

Det er meget forskelligt fra person til person. Hvordan man vil lade sit liv styre, eller om det er dig, der skal styre den. Der er jo både det psykiske og fysiske aspekt. Det har været vigtigt for mig, at have en så normal hverdag som muligt, at dyrke motion, madlavning, job, rengøring, altså dagligdagsting, det har været meget vigtigt for mig.

Råd til kræftpatienter:

Mit vigtigste råd er at tilmelde sig Krop og Kræft, som er et træningstilbud for kræftpatienter i behandling med kemoterapi. Et forløb på 6 uger med træning 4 gange om ugen. Når jeg bogstaveligt væltede ud af sengen efter en kemobehandling, hvor jeg har lå i mit sportstøj, så tog jeg direkte til Krop og Kræft træning, og der mødte jeg nogle helt fantastiske og skønne kvinder, vi havde alle fået konstateret brystkræft, og vi vidste lige nøjagtig, hvordan vi hver især har det.

Ellers skal sørge for at være åben, få talt tingene igennem – også de svære ting, man skal bruge sit netværk, man skal sørge for at motionere, forsøge at leve livet. Man skal fokusere på at leve i det og leve med det for sygdommen vil forblive en del af dig. For mig har det også været vigtigt at sørge for mig selv, pleje mig selv, være bedre til at sige fra, at have Vibeketid.

Hver 3. dansker får konstateret kræft og hver 9. kvinde får konstateret brystkræft. Det er bare alt alt for mange. Jeg synes, det er vigtigt at få gjort opmærksom på alle de gode forskningstiltag, og at der støttes op om Kræftens Bekæmpelse.