OCD

OCD – når dine tanker styrer dit liv

Hvad er OCD?

OCD, som står for Obsessive-Compulsive Disorder, på dansk også kaldet tvangstilstand, er karakteriseret ved en tilstedeværelse af tvangstanker og/eller tvangshandlinger. OCD findes i forskellige grader. Nogle har lette OCD-symptomer og lever stort set et normalt liv, hvorimod andre har invaliderende symptomer, der gør det umuligt at leve et normalt liv.  

Hvordan opstår OCD og hvordan behandles det?

Der er ikke fundet en bestemt årsag til, hvorfor nogle udvikler OCD, meget tyder dog på, at det skyldes en neurobiologisk lidelse i hjernen. Forbindelsen mellem pandelapperne og basalganglier i hjernen er forstyrret, hvilket påvirker signalstoffet serotonin. Forskere mener også, at sociale og psykologiske faktorer spiller en rolle i udviklingen af OCD, så vel som stressfaktorer. Der er også en højere risiko for at udvikle OCD, hvis der allerede er nogen i familien, der har det, specielt hvis det er en i nærmeste familie. Hvis OCD ikke bliver behandlet, kan det udvikle sig til en kronisk lidelse. Men med rette behandling er det muligt at reducere symptomerne eller komme helt af dem. Indtil videre er det behandlingen via Kognitiv Adfærdsterapi, der har vist sig at være den bedste og mest effektive behandling.   Ved sværere OCD-tilstande kan det være nødvendigt at kombinere terapien med antidepressiv medicin. 

Hvor mange lider af OCD og hvornår får man det typisk?

Omkring 100.000 danskere lider af OCD, hvilket svarer til ca. 2% af befolkningen. Fordelingen mellem kvinder og mænd er stort set den samme.  Lidelsen opstår oftest i barndommen. Drenge/mænd bliver oftest diagnoseret i en alder af 9-15 år og piger/kvinder bliver ofte diagnoseret senere, i en alder af 20-29 år.

Hvorfor lider mange også af depression, når de har OCD?

Mange med OCD føler, at deres tanker er dårlige eller onde og dermed tror de, at det betyder, at de er dårlige eller onde mennesker. Og fordi de tænker dette om dem selv, tror de også, at hvis andre vidste, at man gik med sådan nogle tanker, ville de ikke bryde sig om en og derfor distancerer de sig selv. Derfor føler de med OCD sig ofte isoleret og ensomme og denne ensomhed indebærer angst samt skyld- og skamfølelse. Der er derfor mange, der får en depression på baggrund af deres ensomhed og forpinthed, idet de ikke får det bedre af de tvangshandlinger, de udfører, samt at de føler, at de ikke kan tale med nogen om det, fordi ingen ville kunne forstå.

Hvor kan man søge hjælp for OCD?

  • kjbkxv
  • hsf
OCD-foreningen gør i dag meget for at hjælpe folk med OCD og deres pårørende med bl.a. telefonrådgivning, cafeer og selvhjælpsgrupper. De har også et samarbejde med andre organisationer, såsom Depressionsforeningen og Angstforeningen.

Hvordan kan Kibodan bidrage til at dæmpe OCD-symptomerne?

Mange der lider af OCD føler en stor nødvendighed til at organisere sine ting i en bestemt orden, såsom tøj efter farver i klædeskabet, CD’er eller bøger efter alfabetisk rækkefølge osv. Kibodans pilleæsker er organiseret med ugedagene samt tidspunkter på dagen. Dette gør det nemt at organisere piller og det kan dermed hjælpe en, der har OCD til at kunne tage sin daglige dosis uden at skulle bekymre sig om orden på den.   

Kilder:

https://altompsykologi.dk/2017/08/ocd/  https://netdoktor.dk/sygdomme/fakta/tvangssymptomer.htm  https://www.angstforeningen.dk/index.php?page=ocd  https://ocd-foreningen.dk/om-ocd-foreningen/vi-tilbyder/ 

take me to
your webshop

https://kibodan-dk.myshopify.com/

tag mig med til shoppen

https://kibodan-dk.myshopify.com/